Når du skal have lagt et nyt tag, er der en række ting, du skal tage stilling til. Typisk vil tagdækkeren kunne hjælpe dig med vejledning at træffe nogle af valgene, men uanset om tagdækkeren hjælper eller ej, så er det rart at vide lidt om, hvad der er op og ned, når det kommer til et nyt tag.
En af de vigtigste beslutninger, du skal træffe i forbindelse med et nyt tag er, hvilke tagplader du ønsker at gøre brug af. Måske har du allerede hørt om de forskellige B5, B6 og B7 tagplader, som valget står imellem. Måske har du ikke. I denne artikel giver vi dig en kort gennemgang af de forskellige tagplader, så du ved lidt om forskellen, inden du træffer dit valg.
Hvad betyder B5, B6 og B7?
Når vi ser på de forskellige B-tagplader, så er det fint at vide, at tallet efter B’et viser, hvor mange tommer der er mellem to bølgetoppe på tagpladen. En B7 tagplade har således 7 tommer fra den første bølgetop til den næste, mens B6 og B5 har hhv. 6 og 5 tommer mellem bølgetoppene.
Det betyder også, at målene på de tre tagplader afviger lidt fra hinanden. Du kan se de tre tagpladers mål her:
- B7 tagplader: 1100 x 570 mm
- B6 tagplader: 1090 x 1180 mm
- B5 tagplader: 1020 x 1180 mm
Hvilke tagplader skal du vælge?
Valget af tagplader afhænger af flere faktorer såsom pris, udformning og farve. Som udgangspunkt kan man sige at du skal vælge…
- B7 tagplader, hvis du ønsker en tagplade, der minder mest om det flotte teglstenslook. Grundet B7’erens størrelse mnider den til forveksling om looket fra teglsten, og denne tagplade er da også den, de fleste husejere vælger, når de skal have lagt nyt tag.
- B6-tagplader, hvis tegltagslooket ikke passer til bygningen. Det kan f.eks. være, hvis du skal have lagt et nyt tag på et udhus, på en industribygning eller andre typer af bygninger, hvor det traditionelle tegltagslook ikke passer ind.
- B5 tagplader, hvis prisen er vigtigere end udseendet. B5 tagplader er ofte en billigere løsning sammenlignet med B6 og B7, da B5 tagpladerne ikke er behandlede. Modsat B6 og B7 tagplader fås B5 kun i den ubehandlede, mørkegrå farve.
Vi håber, at ovenstående har givet dig et lille indblik i hvilke tagplader, du bør vælge. Og husk så, at du altid kan spørge din tagdækker eller byggemarkedet om råd, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal vælge B5, B6 eller B7 tagplader.