Metoder &
Organisering

Avatar lh cf118560

Hvordan skaber vi de bedst mulige rammer for mennesker i den sidste fase af deres liv?

af Birgitte Due Jensen Koch i Sundhed og trivsel

Mennesker på plejehjem, og særdeles mennesker ramt af demens, bør (så vidt det er muligt) ende deres dage i egen bolig, med kendt plejepersonale og i kendte omgivelser.

Hvordan skaber vi de bedste betingelser for at dette kan ske?

  • Avatar lh cf118560

    Hvorfor ikke bringe den fine hospicekultur ind i Byen for Livet? Vi, i Institut for Eksistens, har udviklet koncepter til at dette kan gøres. Alt med fokus på værdighed og respekt for den enkelte. (og så vidt muligt også med fokus på økologi og anden bæredygtighed).

  • Avatar lh cf118560

    En god død er ikke kun vigtig for den døende. Men i lige så høj grad for menneskene omkring (plejepersonale og pårørende), for det er dem, der skal leve videre med oplevelsen som minde.

    Vi, i firmaet Institut for Eksistens, brænder for at give redskaber videre, så flest muligt kan opleve at den sidste tid i menneskers liv, kan være både respektfuld, værdig og god. Vi har fokus på at udvikle metoder og produkter, så det bliver en oplevelse med fokus på livskvalitet.

    Vi har udviklet produkter og uddannelse i brug af disse, til skabelse af en værdig livsafslutning, for den døende og menneskene omkring. Vi kalder produkterne Omsorgskufferter™. En af de fire Omsorgskufferter™ vi pt har udviklet, er målrettet døende mennesker ramt af demens. Den hedder "Omsorgskuffert - særlige behov". Se dem alle her http://institutforeksistens.dk/pleje-og-omsorg/

  • Avatar mia portr t 17.april 2015
    ca. et år siden
    Mia Ebsen

    Når den sidste tid kommer, behøves der plads til at man som nær pårørende har mulighed for at kunne være ved siden af. Den døende skal have et menneske ved sin side, ingen bør dø alene. Vågem/k findes og i tilfælde af at der ikke findes pårørende, kan en sådan supplere det faste personale, velvidende at vågekonen kun må holde i hånd, og altså ikke yde øvrig pleje.
    Det skal være muligt at kunne skabe en stemning som passer med mennesket og familien dermed også andre kulturelle behov. Der hvor man fysisk befinder sig, skal der være mulighed for RO, at telefoner ikke ringer, eller andre belastende lyde. "Hjemlige lyde" og dufte (Lavendel) kan være beroligende, ligesom rislende vand der iøvrigt også virker smertestillende.

    • Avatar lh cf118560

      Tak for dit bidrag, Mia. Ja, lyden af rislende vand er fantastisk beroligende, ligesom lyden af bølger og fx fuglesang, samt andre sanseindtryk.
      Du har ret i at vågetjenesten vil være en god ide at få etableret en kontakt med. Eller at Byen for Livet få etableret sin egen vågeenhed.

  • Avatar lh cf118560

    Plejepersonalet bør efteruddannes i palliation. Der bør desuden på forhånd skabes et nært samarbejde med Palliativt team eller specialister fra hospice.

    Mennesker med demens kan have svært ved at give udtryk for smerter og ubehag. De kan også rammes af andre sygdomme, og dermed have dobbelt diagnoser (eller flere). De kan desuden været plaget af bivirkninger fra medicin. Uden at kunne give udtryk for det.

    Der er derfor brug for at kunne få råd fra eksperter i medicin mv.. Her er hospice er godt bud på det medicinske område. Det er de rigtig dygtige til.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler at pårørende i stigenede grad inddrages (af plejepersonalet) i samarbejdet om beboeren. Dette kræver kompetencer i kommunikation.

    Selve plejen og modet til at kunne være i det svære, kræver også kompetencer.

    Videncenter for Arbejdsmiljø har gennem tiden udført en del forskning inden for psykisk arbejdsmiljø. Der er flere projekter som viser at So-su´er er en særlig udsat og ramt gruppe i Danmark.

    Det er dyrt med langtidssyge medarbejdere. Det handler derfor om at passe godt på dem man har.

    Derfor er mit bud at (især) plejepersonalets kompetencer skal opgraderes. Det kunne også være en ide at rengøringspersonale, fysioterapeut, frisøren, demenskorordinatorene samt køkken personalet og andre som også har kontakt med beboerne, får kursus i "end of life care".

    Det bliver mere og mere udbredt at benytte konceptet Advanced Care planning (dansk betegnelse er endnu ikke fundet), hvor beboeren ved indflytning interviewes om hvordan de, når deres tid kommer, kunne ønske sig den skal foregå. Dette kan virke provokerende på mange - han er jo lige flyttet ind - skal vi så tale om hans død?! Sagen er at vi alle skal dø en dag. Og det gør det meget letter hvis tingene er på plads (af personen selv). Det er meget værdigt og respektfuldt at skabe det rum omkring en døende, som han har ønsket sig. Dette kan bidrage til det man kalder den gode død.

    Personenerne der skal foretage dette interview og udfylde ACP kan have behov for kursus.

    Det kunne desuden være en god ide at etablere et samarbejde med Vågetjenesten. De sender en (gratis) Våger ud til at sidde ved den døendes side. De kan på den døendes vegne, kalde på plejepersonalet efter behov. De må kun holde i hånd. Dvs. ingen pleje eller anden omsorg end nærvær. Dette tilbud er rigtig godt, idet det bl.a. også aflaster plejepersonalet. De kan med god samvittighed varetage omsorgen for de andre beboere, uden at stresse over at de også føler de bør være hos den døende. Stress handler ofte om det man ikke får gjort.

    • Avatar 1497552 10202747405073184 1956704211 n
      ca. et år siden
      Ninia Bouet

      Som palliativ fysioterapeut med 23 års erfaring på plejehjem og genoptræningscentre kan jeg tilslutte mig! Der er en udbredt mangel på viden om døden og den sidste tid blandt alt omsorgspersonale.

    • Avatar 18538 305081736307 2301654 n

      Hvor er det dejligt at der er nogen der har ægte interesse for at være der på den gode måde for mennesker der skal dø. Jeg har selv været hos min døende søster i 4 måneder hvor jeg var indlagt sammen med hende og passede hende for det meste men havde back up af læger og sygeplejersker. Det var meget vigtigt for mig og min søster at vi havde den tid sammen fordi hun foruden kræften havde en psykisk sygdom som hun har haft det meste af sit liv. Jeg var glad for at kunne være den der tog sig af det meste men jeg kan godt forstå at vågetjenesten ikke skal gøre de samme ting som jeg gjorde fordi jeg var så tæt på hende og kendte hende og hendes vaner og kunne sige hvornår hun havde brug for smertelindring. Jeg er meget taknemmelig for at jeg kunne være indlagt sammen med hende og være hos hende da hun kom i aflastning på plejehjem og til sidst hospice. Det er desværre ikke alle steder man har mulighed for det men det burde være en menneskeret at have dem hos sig som man føler sig tryg ved. Det er betryggende at vide at der altid vil være nogen hos en, hvis man skal dø. En der kan trøste og måske synge gamle kendte og elskede sange. Det gjorde jeg for min søster og hun var meget glad og taknemmelig for det. Det betyder meget for den demente at der er ting omkring vedkommende som er kendte og trygge. Jeg hilser dette forslag meget velkommen og siger tak for omsorgen der bliver udvist af de mange gode hjælpere.

    • Avatar lh cf118560

      Tak for dit bidrag Hanne Margrethe Phelps. Jeg syntes der af dit indlæg udspringer en ide om at det skal være muligt for pårørende til døende beboere at bo på stedet. Jeg griber derfor ideen og formulerer den sådan: Der bør være ekstra boliger som kan stilles til rådighed til pårørende. Især kan disse være til nytte når en beboer er døende og det er godt at pårørende er tæt ved.

    • Avatar 18538 305081736307 2301654 n

      Tak Birgitte. Jeg har nok ikke udtrykt mig så klart men det var faktisk min hensigt at nå frem til det forslag du så har lavet for mig. Ja, jeg synes det skal være muligt for den døende, at have sin familie hos sig i den sidste tid.