TAG DEL takker for 5 fantastiske år!

Efter 5 fantastiske år, i medborger­skabets tjeneste, har vi nu truffet den svære beslutning at lukke hjertebarnet TAG DEL, og gå nye veje.

I et halvt årti har vi udviklet nye værktøjer, samarbejds­former og projekter, som alle har haft til fælles at gøre det lettere for borgere i hele Danmark at involvere sig i udviklingen af vores samfund og lokale fælles­skaber.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle brugerne og fælles­skabet på tagdel.dk, alle samarbejds­partnere, som vi har været i projekt­marken med samt alle ansatte, kodere og praktikanter. Helt særligt vil vi gerne takke vores seje kerne af frivillige og KPH - Københavns Projekthus.

Organisationen TAG DEL har udviklet sig fra udgangs­punktet omkring en vision for digital borger­inddragelse, og tiden er nu til at prøve kræfter med nye metoder og tilgange. Vi træder stolte af scenen og håber at møde mange af jer derude, gennem nye projekter, der udvikler samfundet til gavn for alle.

For mere information omkring TAG DEL, kan du kontakte Simon Holmgaard på mail: simon@tagdel.dk